mandag den 1. december 2014

En lille hilsen fra en der er stille. (Noget i maven igen)

Bare lige en kort hilsen, for det er alt jeg orker.

Jeg har de sidste måneder været tilknyttet sofaen.
Grunden er at vores engel Loke skal være storebror, til en lillesøster, med ankomst i april.
I morgen den 2/12 står den på scanning nummer "en million" (misdannelsesscanningen).

Lille pigen (som allerede har fået navn. Hihi) har indtil videre haft det super godt. Det er straks værre med mor, hun er voldsomt plaget og ligger de fleste dage med mange smerter.
Vi bliver fulgt tæt af sygehuset, pga vores forløb med graviditet sidst.

Billeder må i pænt vente med, for det kan jeg ski ikke lige hitte ud af at få ind mens jeg skiver fra telefonen :).

Ønsker alle en dejlig december. Husk og nyd den sammen med dem i holder af ;)

fredag den 4. juli 2014

Tiden går og hæklenålen arbejder indimellem

Selvom der har været stille på bloggen holdes hæklenålen igang.





Og husk så lige at nyde vejret :)

fredag den 9. maj 2014

Hun har krudt i r*ven!

Ja, det er ikke fordi jeg just bare er på den lade side siden jeg skrev sidst :).
Har lavet masser af kreative ting, men dem må i pænt vente med at se. ;)
Har også haft besøg i opgangen af photomusen. For hun kom da lige selv og leverede den giveaway jeg vandt hos hende i april. Jeg blev total overrasket ;).(Mere om den senere)
Har også været igennem alt i hele lejligheden. Alle ting er vendt og en masse er smidt ud. Soveværelse er malet (ikke smart med bækkensmerter kan jeg så sige og 14 dage efter fødsel. DOH).
Virkelig godt for min sjæl! Og keder mig nu, fordi der ikke er mere at gøre hovedrent og rydde op!

Siden sidst har jeg rendt (og ringet) til læge konstant. Der er altid et eller andet galt med min krop efterhånden. Gaaaaab.
Jeg har også kæmpet for at få en tid til en undersøgelse (igen af livmoder, som da vi mistede blop i 2012).
Undersøgelsen fik jeg for 14 dage siden, med 1 dags varsel.
Desværre viste den, at der over 6 uger efter fødsel stadig sidder en rest moderkage i den kære livmoder. (Så meget at jeg slet ikke kan blive gravid som det ser ud)

Ja ja, intet skal være nemt her, så i næste uge hedder den operation. IGEN!!! For 5 gang siden 29 okt 2012. (Håber de har noget ordentlig mad til mig bagefter. Hader at faste og bliver mopset når jeg er sulten!)
Er så småt begyndt at hive i sygehuset jeg fødte på, for at få svar ang vores søn. Men pt er der ikke et eneste svar. (Kun betændelse i moderkagen som jeg kan se via min egen journal)

Er så klar til at blive gravid endnu engang. Men må ikke, kan ikke blive gravid pt.
Men klar til at lave lillesøster/bror til vores smukke englebørn, det er vi ;).
Så operation, here i come, og så håber vi på obduktions svar meget snart også ;).

Og nu skal jeg altså se at få gang i bloggen igen. Tænker på den hele tiden, men kommer jo bare aldrig videre end til tanken!.

Ha en rigtig skøn weekend.
Her står søndagen i familiens tegn med en konfirmation ;)

tirsdag den 18. marts 2014

Vi er blevet forældre til en lille søn

Den 11/3-2014 kl.3.14 føder jeg vores smukke lille dreng.

Vi er blevet FORÆLDRE til Lille smukke Loke, født i uge 20+1

23 cm og 290 gram alt for dejlig dreng, der levede i 7 minutter.
Det smukkeste lille væsen, som for altid har en særlig plads i vores hjerter sammen med storebrøster Blop.

Elsker den lille dreng så højt, han var så smuk <3

hvor hjertet er, er der et smukt billed af vores smukke søn. 

Vi er blevet forældre til 2 fantastiske børn, som desværre er i himlen. 

Inden for den næste uge skal jeg bære en lille fin hvid kiste ud til en smuk græsplæne, og putte min lille søn i jorden. 

Gud hvor er det her hårdt at skrive, men det er bare nødvendigt for mig at komme ud med det, for at komme videre og have min historie nedskrevet et sted hvor jeg altid kan mindes mine BØRN.

Tak fordi i har læst med. Og håber at vi på et tidspunkt kan dele at vores børn skal have en lillesøster eller bror <3

Fortsættelse af: Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven. 3

Da jeg ankommer til Sønderborg bliver jeg puttet i seng. En læge kommer i løbet af kort tid, og kan godt se jeg har ondt.
Hun håber at smerterne aftager nu jeg kommer i en seng, og føler mig tryg ved at være hos dem igen.
Smerterne aftager ikke og jeg begynder at tage tid på dem efter aftale med sygeplejersken.
Kl.2.30 bliver der ringet efter min kæreste, smerterne er nu så kraftige at jeg kaster op og nærmest skriger.
Jeg bliver akut kørt på fødegangen, smerterne bliver mere og mere voldsomme, jeg har rigtig høje lyde på, det gør ondt osv. Får masser af morfin direkte ind i åren, et stik i låret også.
omkring kl.3 beder jeg om mere morfin, og JM skal lige hører lægen hvor meget mere hun må give mig. Det jeg havde fået virkede ikke en hat fis.

Hun når dog ikke at få fat i lægen, for 1 min efter hun har forladt stuen hiver jeg konstant i den røde snor.

Fortsættes i næste indlæg <3

Fortsættelse af: Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven.

Jeg fortsætter min afslastning herhjemme.
Kommer ikke ud af lejligheden, da jeg simpelthen ikke kan pga smerter. Jeg SKAL holde mig i ro.

Lørdag den 24 feb 2014 kontakter jeg lægevagten, da jeg har mistanke om at der siver fostervand. Hun ringer direkte til Kolding Sygehus, hvor vagthavende gynækolog kontakter mig telefonisk.
Med det jeg fortæller, mener hun ikke der er grund til bekymring, men hun vil gerne at jeg bliver tjekket for blærebetændelse. Den er dog negativ.

Mandag den 24 feb kontakter jeg min læge, for er nervøs. Her er jeg 18+0, så rumle tyk.
Vi aftaler at jeg lige får en akut scanning hos min private gyn, som havde tid allerede kl. 10.20.
Både han og jeg kan se at min mistanke var rigtig, der mangler en del fostervand, så jeg kører ned til lægen og kommer akut ind. Han venter på opdatering fra gynækologen, og jeg får besked på at tage hjem og pakke taske, for skal indlægges med 99% sikkerhed.

Kl. 14.50 ankommer vi til Sønderborg sygehus, og jeg ryger i direkte indlæggelse. Op i seng med mig.
Ved 17 tiden bliver jeg scannet og de konstatere også det er der mindre fostervand end der burde være.

Tirsdag er der Misdannelsesscanning (havde tiden i forvejen, men kom til 2 timer før min tid, da jeg nu pludselig var akut indlagt patient og skulle have overlæger med til scanning). Inde i maven ligger der den mest perfekte lille dreng.
Dog med problemer med at bevæge sig da der jo som tidligere skrevet ikke er meget fostervand.
Blodprøver viser at jeg oveni det hele har en infektion, så røg i direkte behandling med antibiotika i 8-9 døgn.
Om fredagen kommer jeg hjem på orlov, og skal møde til kontrol igen mandag morgen (har åben indlæggelse i weekenden). Søndag må jeg ringe at vi altså kommer, for har ondt og er ikke tryg derhjemme.

Mandag den 3 marts er status som ugen før. Stadig ikke ret meget fostervand, men hans hjerte banker så flot og han vokser som han skal. Bliver udskrevet torsdag den 6 marts, og skal møde på eget sygehus til kontrolscanning når min overlæge ringer. (Hun var på vagt her i byen, så blev fritaget for at kører en time).

Vi kommer til kontrolscanning. Alt stadig det samme, ikke ret meget fostervand. Det er ved at være hårdt at se det lille liv som ikke har plads til at sparke. Der ligger på nuværende tidspunkt kun små lommer med fostervand hist og her.
Men skal fortsætte med kontrolscanning 2 gange i ugen, og blodprøver også 2 gange i ugen.
Så vi kører hjem igen.

Kl.21.00 må jeg ringe ud til min overlæge på fødegangen igen, da jeg endnu engang er begyndt at bløde.
Må gerne komme til endnu et tjek, men ingen forskel fra 3 timer før. Eneste forskel er at jeg har nogle smerter hun ikke helt hvad kommer af, så vi aftaler at hun bestiller en siddende transport til mig, og jeg får lov at komme til Sønderborg og sove, i trykke omgivelser ved de sygeplejersker der kender mig, og som jeg kender fra min indlæggelse.
Ankomst kl.23.50.

(Fortsættes i næste indlæg)

Historien om ny graviditet og den sødeste bønne i maven.

Min historie med min graviditet med vores Bønne.

Tester som tidligere nævnt positiv for graviditet i nov 2013. Og scanning viser en lille bønne med det smukkeste hjerteblink da jeg er 7+2.

Desværre må vi akut til Kolding sygehus da jeg er 7+5, med kraftig blødning, men scanning og undersøgelse viser at alt er ok. Blødningen stammer højest sandsynelig fra livmoderhalsen og bristede blodkar, så vi kører hjem igen, og jeg skal fra nu af holde mig i ro.

Desværre må vi den 30 dec akut afsted igen. Denne gang sender lægevagten os til Sønderborg.
De siger det samme som Kolding, så hjem igen og fortsætte afslapning.

I januar 2014 kommer der mange af disse blødninger og vi er afsted hver uge akut.

Vi havde også den mest perfekte nakkefoldsscanning den 14 januar. Vores lille baby var sund og rask.

Den 21 januar er vi igen igen afsted, sent om aftenen, og Kolding sygehus vælger at beholde mig natten over da jeg har smerter. Kommer hjem igen den 22 januar.

Jeg bløder fortsat, dog minimalt, og har heldigvis min private gynækolog i byen, som tager mig til scanning hver uge.

10 feb 2014, pludselig har jeg kæmpe styrtblødning. Det kræver denne gang ambulance, som min egen læge sørger for kommer. Ender med 2 dage indlæggelse i Kolding grundet den kraftige blødning og mange smerter. Udskrevet igen den 12 feb.

Jeg er ved at være godt og grundig brugt, de kan ikke helt se hvor blødningerne nu stammer fra, men siger at de ikke kommer fra livmoderen. Vi går konstant og frygter hvornår vi igen skal afsted da jeg SKAL reagere og ringe hvis der sker ændring.

Tiden går, og ingen nye blødninger og jeg er så glad, for nu vender det, og graviditeten skal måske kun klares igennem med de mange bækkensmerter og ligamentsmerter som jeg har været enormt plaget af?.
Jamen det kan vi godt klarer, for der findes jo sofa til aflastning.

(Fortsættes i næste indlæg for at dette ikke bliver for langt)